Dette dokument indeholder en beskrivelse af betingelserne, der gælder ved brug af DE-klubbens hjemmeside, samt de systemer der tilknyttet denne hjemmeside. Dette dækker blandt andet over highscore- og kassesystemet. Ved brug af termen “vores” og “vi” henvises der til DE-klubben.
Dokumentet er gældende for både medlemmer, ikke-medlemmer, og andre brugere af vores hjemmeside. Medlemmer tæller både livstids-medlemmer samt individer med tidsbegrænsede medlemskaber i form af enten medlemskab i et eller to semestre. Medlemmer har muligheden for at indsætte penge på deres brugerkonto, og betale med denne både i baren med rabat og gennem hjemmesiden. Foruden dette har medlemmer adgang til highscoren, DE-klubbens lokaler samt særarrangementer. For ikke-medlemmer gælder det individer der benytter DE-klubbens hjemmeside og kassesystem til at indsætte penge på deres brugerkonto og bruger dette til betaling i baren, men ikke har adgang til andre fordele som er tilskrevet medlemmer.
Denne aftale indgås mellem dig og DE-klubben.
Bruger af DE-klubben, herunder både medlemmer og ikke-medlemmer, er omfattet af DE-klubbens vedtægter, retningslinjer og salgsbetingelser.
Ved brug af brugerkonto og indsættelse af penge på denne gælder salgsbetingelser vedrørende retur og fortrydelsesret. Disse regler kan læses her. Ved manglende aktivitet på en brugerkonto i mere end 36 måneder forbeholder DE-klubben sig retten til at nulstille kontoen, og resterende saldo tilfalder DE-klubben. Der sendes af DE-klubben påmindelsesmails omkring kommende nulstilling af konto 12 måneder, 6 måneder og 1 måned før. Denne påmindelse sendes via den af brugeren oplyste E-mail.
DE-klubben sender til medlemmer regelmæssigt aktuelle informationer om DE-klubben, i påkommende tilfælde per e-mail som nyhedsbrev eller i anden form, hvis kunden har accepteret det. Denne samtykke kan til hver tid trækkes tilbage gennem hjemmesiden.
Ved oprettelse af dig som bruger i DE-klubbens system, tilskrives der rettigheder til dig som bruger. Brugere af DE-klubbens hjemmeside er berettiget til korrigering af urigtige oplysninger, indblik i de oplysninger brugeren har oplyst til DE-klubben, samt ret til at have indblik i hvilket data vi behandler om dig. Foruden ovenstående har bruger ret til at alle informationer omkring brugere fjernes fra hjemmesiden, mod at brugeren således ikke har nogen brugsret af hjemmesiden.
Ved oprettelse af en bruger på DE-klubben forpligter brugeren sig til ikke at afgive falske eller misforståelige oplysninger om sin person og især til ikke at anmelde sig under en falsk identitet. Ved ændringer i personoplysninger, herunder E-mail, er brugeren forpligtet til at opdatere dem.
Brugeren forpligter sig foruden at holde sig opdateret på ændringer af brugerbetingelser, retningslinjer, vedtægter og salgsbetingelser.
DE-klubben forbeholder sig retten til inden for vedtægter og retningslinjer at ændre på vilkår af brug af hjemmesiden samt af baren. Dette gælder medlemsrabat, priser i baren, priser for medlemskab, fordele ved medlemskab samt mulighed for ikke-medlemskabsbrugerkonto og rettighederne ved disse. Det er brugernes eget ansvar at holde sig opdateret om der er opstået ændringer. DE-klubben er ikke ansvarlig for at melde ud om ændringer i priser, rabatter, medlemsfordele, mulighed for ikke-medlemskabsburgerkonto, brugerbetingelser, vedtægter eller retningslinjer.
I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, er materialet på denne hjemmeside stillet til rådighed, som det er og uden nogen form for udtrykkelige eller underforståede garantier. DE-klubben fraskriver sig alle udtrykkelige eller underforståede garantier.
DE-klubben garanterer ikke, at funktionerne indeholdt i materialet på hjemmesiden, vil være uden nedbrud eller fejlfri, at mangler vil blive udbedret, eller at hjemmesiden eller serveren, som stiller hjemmesiden til rådighed, er virusfri eller ikke indeholder andre skadelige elementer.
DE-klubben påtager sig ligeledes intet ansvar for og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader på - eller virus, som kan påvirke - dit IT-udstyr eller andet udstyr som følge af din adgang til, brug af eller browsing på hjemmesiden eller din download af materiale, data, tekst, billeder, videoer eller lyd fra hjemmesiden. De, der vælger at tilgå hjemmesiden, gør dette af egen fri vilje og er ansvarlige for, at lokal lovgivning overholdes.
For alle informationer og data, som brugeren meddeler DE-klubbeninden for rammen af registreringsproceduren eller senere, såvel som alle øvrige informationer, data og materialer, som brugeren i givet fald overlader til DE-klubben, gælder databeskyttelsesreglerne.
DE-klubben forbeholder sig retten til at suspendere brugerens brugerkonto uden forudgående varsling og efter eget skøn suspendere, begrænse eller opsige, hvis bruger overtræder disse brugsbetingelser, vedtægter eller retningslinjer. Dette foregår ved de i DE-klubbens vedtægters beskrevne procedure.
I tilfælde af opløsning af DE-klubben, tilfalder foreningens resterende midler overdrages til Studentersamfundet, per DE-klubbens vedtægter.
DE-klubben kan kontaktes på mail gennem DE-klubben@DE-klubben.aau.dk